Event | Arrangement | 01/09/2016

Brexit – Hvad betyder det for markedet?

Torsdag D. 1. September, kl. 08.00

Regioner med gode vækstrater og 100 mio. købestærke forbrugere.
Udover at tale om eksportmulighederne vil udsigterne for Storbritannien efter Brexit selvfølgelig også blive taget op – så kom og hør om spændende nærmarkeder, som har vækst og stærke handelsmæssige bånd til Danmark.

Nederlandene og Belgien har hhv. 17 mio. og 11,2 mio. moderne forbrugere, som er åbne overfor nye produkter, hvilket gør markedet til et oplagt testcenter for nye produkter og koncepter. Forbrugerene i Benelux betragtes som pris- og kvalitetsbevidste, og vil have ’value for money’.
Storbritannien og Irland er et af de første nærmarkeder for danske virksomheder, der ønsker at udvide deres eksportaktiviteter. Det skyldes bl.a. få barrierer, fri konkurrence på markedet og købestærke forbrugere. I Irland er der økonomisk råderum til nye investeringer. Desuden har briterne og irerne fået smag for dansk mode og design samt kvalitetsfødevarer.

De danske brands står stærkt i begge regioner og der kigges mod Danmark når det gælder bl.a. løsninger inden for vedvarende energi og energieffektivisering, byggeri og byplanlægning, sundhed og digitalisering. Danske virksomheder har et godt renommé for kvalitet og som troværdige samarbejdspartnere.

Kom derfor og hør nærmere om, hvordan du og din virksomhed kan få andel i væksten og forretningsmulighederne i de attraktive regioner.

PROGRAM
Introduktion v/ direktør for Gribskov Erhvervscenter A/S
Mette Ehlers Mikkelsen
Benelux: et åbent og kvalitetsbevidt marked
v/ Eksportrådgiver Michael Nørregaard
UK og Irland – hvordan er situationen efter Brexit?
v/ Eksportrådgiver Per Kaag Andersen
Case story fra cBrain v/ Tine Havkrogh Brandenborg
cBrain laver IT-løsninger. De eksporterer løsninger til UK,
Tyskland, Sverige og er igang med at starte eksport.
1:1 eksportrådgivning
Gratis 1:1 konsultationer efter oplæggene, dvs. fra kl. 10.00

Rådgivning om markedsspecifikke kunde- eller partnersøgninger, konkurrentanalyser, rekruttering, match-making-events m.m.

Praktisk info

Sted:
Gribskov Erhvervscenter A/S
Frederiksborgvej 14,
3200 Helsinge

Dato:
Torsdag d. 1. september

Tid:
kl. 08:00 – 11:00

Tilmelding:
Gribskov Erhvervscenter
tilmeld@gribskoverhvervscenter.dk

Download invitationen her…

Tilbage til events