IT er på alle folks læber og mange satser i dag sine penge på apps og anden moderne teknologi. Men IT er ikke blevet til en succes hen over natten. Mange IT-selskaber har længe været fremme i skoene. Det kan du læse om i denne artikel, hvor der er fokus på de syv største norske IT-selskaber.
Telenor er det største IT-selskab i Norge og det er også Skandinaviens største. Faktisk er Telenor det næststørste selskab i Norge bedømt på markedsværdi. Teleselskabet blev grundlagt i den norske by Fornebu i 1855. Telenor ejer netværk i 13 forskellige lande og de arbejder også i 29 lande. I Danmark er Telenor en af de fire største leverandører af mobile netværk. I Danmark har Telenor ca. 1,8 mio. mobilkunder, 135.000 bredbåndskunder og 59.000 fastnetkunder.
Atea er et nordisk infrastrukturfirma, som har hovedkontor i den norske hovedstad Oslo. Firmaet blev grundlagt tilbage i 1960 og i dag har selskabet omkring 6900 medarbejdere fordelt i syv lande i Baltikum og Norden. Atea havde en omsætning på 23,4 mio. norske kroner i 2017 og selskabet er også noteret på Oslo Børsen.
Evry er det tredjestørste IT-selskab i Norge. Firmaet har også hovedkontor i Oslo, og det blev grundlagt i 2010 ved en fusion af EDB Business Partner og Ergo Group. Der er 100.000 medarbejdere på 135 Evry kontorer i Norden, hvor Evry til dagligt leverer IT-tjenester til ca. 14.000 kunder i 50 nordiske byer.
TeliaSonera er muligvis ikke et norsk IT-selskab, men det er dog det fjerdestørste IT-selskab i Norge. TeliaSonera er et svensk-finsk teleselskab, som leverer telekommunikation inden for fx internet, mobiltelefoni og TV. Telia Company AB har hovedkontor i den svenske by Stockholm. TeliaSonera har tæt på 16 mio. mobilkunder i Europa.
I Danmark har TeliaSonera 1,7 mio. mobilkunder i dag. TeliaSonera var ellers oppe på 1,9 mio. kunder i Danmark i 2015, men er altså nu nede på 1,7 mio. danske kunder, som de også havde i 2012.
Den nordiske koncern Visma er det femtestørste IT-selskab i Norge. Visma, som leverer IT-tjenester inden for blandt andet software, blev grundlagt i 1996. Firmaet har ligesom de førnævnte store virksomheder hovedkontor i Oslo. Visma har 7.500 medarbejdere over hele verden og omkring 1.000 af dem arbejder for Visma i Danmark. Visma er også et stort IT-selskab i Danmark, hvor omsætningen lå på ca. 660 mio. DKK i 2014.
Komplett er den mest succesrige e-handel i Norge. Komplett har ni webbutikker i tre lande i Skandinavien, hvor de siden begyndelsen har solgt produkter inden for computertilbehør, TV, gaming og meget mere. Komplett har eksisteret siden 1996, og hovedkontoret ligger i Sandefjord.
E-handels-giganten drømmer her 20 år efter grundlæggelsen om vokseværk. Sidste år kom det frem, at de satser på at blive den nordiske udgave af Amazon. Ud over computerudstyret, der startede det hele, sælger Komplett derfor nu alt fra bilforsikringer til skønhedsprodukter
Opera Software AS er et softwarefirma, som mest af alt er kendt for sin Opera Web Browser og sine mobile web browser Opera Mini. Disse browsere har været oppe på 350 millioner brugere over hele verden. Dette gjorde browseren til den tredje mest populære web-browser i 2004. I dag er det den femte mest populære efter Google Chrome, Safari, UC Browser og Firefox. Opera Software startede i Oslo i 1995 og her 23 år efter begyndelsen er de også kommet på det elektroniske aktiemarked NASDAQ.